Varigt vægttab – “The missing link” i vores slankekultur

– Hvordan får du dit vægttab til at holde ved?

Du kender det godt. Eller du har sikkert hørt om det mange gange: ”En kur virker ikke”.

Det er jo en sandhed med modifikationer, for folk taber sig under en kur, typisk. Men det der er problemet, det er at få effekten af kuren til at holde!!

Varigt vægttab - hvordan opnår du det?Hvorfor forbliver det vægttab, folk eller du selv har opnået, ikke permanent? Hvorfor sniger kiloene sig på igen?

Det er den faktor jeg gerne vil komme ind på.

Permanent ændring af spisevaner giver varigt vægttab

I min optik er det den permanente ændring af vores spisevaner, der ikke bliver taget hånd om! Hvordan ændres vanerne – uden viljestyrke? Hvordan får vi sat en stopper for at sukkertrangen kommer tilbage. Hvordan får vi stoppet med at overspise? Hvordan holder vi fast i de gode sunde vaner?

Vi ændrer selvfølgelig, rent praktisk, vores vaner i en periode, når vi kører efter en kur eller en kostplan, som en anden person sætter for os. Diætisten eller diverse forfattere af kure: ”Low carb”, ”Paleo” og ”Fit for life” blandt mange, “Dukan kuren” og “Detox programmer”. Men dem fjerner vi os fra igen. Vi længes ofte efter at slippe dem, og komme tilbage til det vi kender.

Det er gode, seriøse produkter og forløb, der leveres. Jeg har stor respekt for rigtig mange af de fremstående personer, indenfor sundheds- og kostområdet, der leverer viden og kreativitet inden for branchen.

Hvor tit er der ikke kokke og livsstilseksperter inde i Godaften Danmark og fortælle om: ”What to eat”, ”what to choose” or ”how to do it right”. Der er helt utroligt meget fokus på mad i vores land. Vi elsker mad! Vi elsker at tale om mad.

Så vi er faktisk meget berigede på viden om mad, og folk taber sig. De får skabt et vægttab! YES – og de tager på igen… Hm.

Achilleshælen

Ingen, nærmest ingen får sat fokus på det, der er achilleshælen.Varigt vægttab - hvordan opnår du det?

Nemlig hvordan vi effektivt får brudt med spisevanerne

Simpelthen får slettet den kodning, der ligger og aktiverer 

vanerne igen og igen. Så du reelt kan spise sundt og 

lækkert uden kamp – og beholde dit vægttab.

Hvordan kvitter vi de indgroede spisevaner, som fortæller os, at intet er godt før alt kommer tilbage til det ”normale”. Som styrer os lige tilbage til slikskålen og krydderbollerne, pastaen og de store portioner.

Så længe vi bliver ved med at tro, at vores viljestyrke og endnu mere viden kan trumfe og overvinde de automatiserede vaners (alias underbevidsthedens) magt over os. Så ændres intet.

For vores automatiserede mekanismer, vanerne, vil altid vende tilbage. Det er de gearet til i hjernen. Det er en fysiologisk funktion. Det er en mekanisme, der kører af sig selv, helt på samme måde som at åndedrættet fungerer og at hjertet slår.

Det står ikke til at ændre.

“Den falske tro”

Vi tror det jo igen og igen. At vi kan spise frit og med de samme følelser og tilfredsstillelses behov, med de samme ting i køleskabet og hyggeskuffen, som inden kuren – og beholde vores vægttab.

Men det kan vi ikke, og det ved vi faktisk godt!

Men vi kommer til at tro og håbe på det alligevel. Det går ikke rigtigt, sådan RIGTIGT op for os, at det er nødvendigt, at beholde de nye vaner der gav os vores vægttab. Eller at vi rent faktisk skal blive ved med at skippe lige netop dem af de gamle vaner, der skabte overvægten.

For hvis du spiser som før, bliver du som før!

Varigt vægttab - hvordan opnår du det?

Vi har kun ringe kendskab til at lave de permanente ændringer af spisevanerne

Mange af os ved skisme ikke, hvordan vi kan ændre på det faktum at vanerne sniger sig tilbage.

Og det vil de gøre, for vaner er automatiske – de ligger lagret i vores underbevidste sind og ligger på lur i al den tid, vi styrer os med viljens kraft.

De afventer det lille øjeblik, der kommer ”hul igennem”, så de kan komme på banen med manglende motivation, fornyet styrke på sukkertrangen og ild under følelsen af  ”ikke at være god nok”. De husker os på hvor lækkert pasta smager, og helst meget af det.  Og chokoladen – bare et lille stykke, uhm… og vi er på den igen, trangen tager over.

Eller et andet scenarie kunne være, at det underbevidste allerede fra starten har succes med at få lammet alle ændringer. Fordi mange kommer i kontakt med følelsen af ikke at være god nok, og kommer til at huske på alle de gange hvor det gik galt.

En del af os føler at det overhovedet ikke kan betale sig, selvom vi længes efter forandring… Derfor opgiver mange allerede på forhånd.Varigt vægttab - hvordan opnår du det?

Vi er altså også styret af vores overbevisninger om os selv. Hvis vi tror vi ikke er gode nok, er overbeviste om det, grundlæggende, så beviser vi det for os selv igen og igen. Uanset om det vi gør, ikke er godt for os.

De her mekanismer er primitive – vanerne og overbevisningerne. Det er derfor, at de ikke slipper af sig selv, så snart dit dagsbevidste, og ellers meget intelligente sind, får det ønske, (eller husker ønsket for 117 gang), at det ville være både godt, fantastisk, sundt og helbredsbefordrende for dig, at få tabt de kilo du vejer for meget.

Det er derfor, det er så vigtigt at ændre på de ting, der holder dig fast i de vaner, du har.

Hvad ligger der gemt i vanerne? – Som forhindre det varige vægttab

En vane er i sig selv nem at ændre, men hvis følelserne og overbevisninger der er knyttet til dem ikke ændres, så vender de tilbage.

Det er nemlig den nemmeste vej, for dit sind, at skabe en bestemt ønsket tilstand, en bestemt følelse eller bestemte attraktive tanker om livet! Du får en bestemt oplevelse af at udleve vanerne. Som du, dit sind og din krop ønsker at komme i kontakt med igen og igen.

Det kan være afslapning, mindre stress, overskud, følelse af tryghed, følelse af at bestemme selv, følelse af at nyde livet og være fri.

Eller stik modsat, det kan være at skubbe en eller anden uønsket tanke, følelse eller oplevelse VÆK.

Som kan være tristhed, følelse af ikke at være god nok, ikke elsket, alene, udelukket, udstødt og afvist. Sorgfuldhed og svigt. Kedsomhed, stress og mangel på overskud, eller evne til at skabe det liv du ønsker, eller bare finde på en dejlig ting at lave, og så gøre det. Men det kan være svært for nogle, ligefrem forbudt, at bringe sig hen til det de virkelig ønsker sig…

Derfor er vanerne så styrende

Derfor er de vaner så styrende, og derfor skal de omkodes og tillægges en anden betydning  – altså opnå en dybere forløsning af det du, din krop, din hjerne vil undgå, dulme og ventilere fra. Samtidig med at du skal kunne komme ind i den positive tilstand og de positive tanker, du vil opnå, på en anden måde end gennem mad – eller andre kompenseringer.

Et dagligdags eksempel kunne være, at du har fået koblet afslapning og det at få lidt overskud sammen med at drikke cola… (Det kunne lige såvel være chokolade).

Så allerede lyden af at åbne flasken/dåsen, vil begynde at hjælpe på afslapningen. Så smager du den første slurk, og det overskud du lige manglede, det kommer mere og mere tilstede i dig efter hver en slurk. – Vupti, en meget nem måde at finde ro på.

I hvert fald nemmere for de fleste, end for eksempel at sætte sig ned, Varigt vægttab - hvordan opnår du det?

trække vejret dybt et par gange, og rumme hele den stress de har,

og få overskuddet tilbage ved at slippe stressen.

For det har vi aldrig lært. Det er ikke indøvet – og vi har sjældent søgt hjælp

til at lære at slippe og håndtere stress – Før det virkelig giver problemer. Men selv dér går folk rundt og kæmper, uden at søge hjælp.

Men det første skridt er at opdage, at det hele hænger sådan sammen

Erkende at vanerne aldrig vil ændre sig permanent, uden at du får ændret på ”historikken i arkivskufferne”. Altså at ændre på tingene nede i din ikke dagsbevidste hukommelse, som vi kalder underbevidstheden…

Det er dernede at det permanente arbejde giver permanente resultater = permanent vægttab, i dette tilfælde.

Det kan gå hurtigt og det kan gå i længere proces. Det afhænger af dine ”arkivskuffer” og deres indhold.

– Og helt ærligt, det er sikkert også dét, der afholder mange fra at gå den vej. Altså at arbejde med tankemønstre, vaner og med sindet, for at opnå det varige vægttab.

Vores håb, når det gælder vægttab

Vi håber istedet igen og igen – hvis vi overhovedet nogensinde har tænkt på at arbejde med tanker og følelser – at det nyeste Varigt vægttab - hvordan opnår du det?kost og slanke koncept, er det mirakel, der skal til for at opnå et varigt vægttab.

Fordi vores drøm om at tabe os, reaktiveres hver eneste gang vi læser eller hører om mennesker, det er lykkedes for at kreerer et vægttab på 10, 20 måske 30 kilo – typisk via en ny kur. Vi ser på den persons løsning, og kaster os over den, i håbet om at det også vil være løsningen for os.

Fordi det ganske enkelt er den måde vi bedst kender til, og samtidig er let tilgængelig og legalt at tale om.

Vi går uhyre sjældent efter en anden løsning, vi gør ofte som vi plejer, som flertallet plejer, og det vi umiddelbart har redskaberne til at gå i gang med.

Vi har ofte overhovedet ikke lært noget om, hvordan vi griber det an at ændre på noget i vores sind. De konkrete redskaber er ikke udbredt almen viden, og for mange føles det heller ikke som den nemme løsning. Men det er det der er løsningen, fremfor nye slankekoncepter.

Den viden blomstre selvfølgelig mere og mere, især indenfor de alternative og personlig udviklings kreds – og det er fantastisk.

Men summa sumarum

Du er født med en fantastisk organisme. En fantastisk hjerne! Bare ingen manualer om hvordan hjernen virker og ej heller hvordan kroppen virker.

Derfor forsker og forsker vi, for at kortlægge hvad der sker indeni os.

Men lige til det med at ændre på vaner. Da findes der allerede løsninger!!

  • Så vil du virkelig gerne undgå flere opslidende kure?
  • Slippe fri af alle de mange tanker om din vægt?
  • Elske dig selv og din krop?

Da er det et sundt og effektivt valg at få hjælp til at ændre dine vaner, der hvor de bor – og på det der gør, at de bliver ved med at komme igen. Så du kan få skabt det varigt vægttab!

 

Kærligst Gitte  Gitte Gade - Varigt vægttab - hvordan opnår du det?

Psykoterapeut, fysioterapeut og clairvoyant, med speciale i vægttab.

Ps. Du må hjertens gerne smide en kommentar med, her nedenunder. Om dine egne erfaringer, tips og tricks og tanker der er opstået mens du læste artiklen.

Del gerne, hvis du synes det kunne gavne nogle at læse det jeg har skrevet…